Mine egne ord om trilogien:

Jeg er en stor action pige, og det har jeg altid været - altså ikke sådan fysisk, men når jeg ser film og læser bøger. Der skal helst ske noget og være fart over feltet.

Derudover synes jeg disse tunge emner som: Hustruvold og PTSD er emner der tit er tabubelagte og som man ikke hører nær så meget om i medierne, som man burde. For det er ting der sker i hverdagen hos flere danskere end vi lige er klar over.

Men disse bøger rummer på så meget mere end hustruvold og PTSD. I virkeligheden handler de også om det at finde kærligheden på ny - selv om man har opgivet den, de handler om at turde tage kampen op og kæmpe, at turde tro på sig selv og indse, hvor meget man er i stand til at klare rent fysisk og psykisk, om dybe venskaber - det at stå hinanden bi i alt, om at kunne tilsidesætte sig selv og sine behov frem for andres og om at se godheden i verden når alt ramler sammen om en og bare det at have mod til at rejse sig op igen når man falder og slår sig ret voldsomt.

Disse 3 bøger rummer blandt andet alle disse elementer og det gør dem så unikke og rørende at man helt sikkert sidder og græder sammen med hovedpersonerne.

Jo mere jeg fik skrevet jo mere lod jeg mig rive med ind i Sarah og Jacobs univers og levede deres liv sammen med dem. Jeg blev nærmest dem og gennemgik deres smerte og frustrationer. Lod dem leve et liv sådan som livet KAN være: barsk og uretfærdig.

Jacob kommer så utrolig meget igennem, men det er langt fra usandsynligt. Han går ting igennem sådan som man kan risikere i virkeligheden.

Jeg synes det var mere end fantastisk at være skaber på så troværdige personer som disse og glæder mig meget til I forsat skal følge dem igennem to bøger mere med endnu flere frustrationer og kampe at kæmpe.