mandag den 5. oktober 2015

Et helt år siden jeg har skrevet sidst ... opsumering på 2015 fremtil nu :-)


Pyha kan se at dette er første blog indlæg i næsten et år og første blog indlæg i 2015.
Det er der en ganske naturlig forklaring på og en ret skræmmende en af slagsen!

Jeg udgav min debut roman i 2014 og fik den trykt på forlaget Cosmos i oktober, hvor jeg desværre to måneder senere går helt ned med flaget og må sygemelde mig med stress. En grusom tilstand, jeg desværre på det tidspunkt havde båret rundt på i over et år.
Jeg var virkelig helt nede og røre bunden, har aldrig prøvet noget lignende. Påbegyndte derfor en kamp imod at komme op til overfladen igen.
Var igennem hele balladen med:
stress coach, lange, lange gåture, selverkendelse (at skabe en ny, bedre mig) og en masse skriv, som heldigvis var det jeg blev anbefalet.

Nu er jeg heldigvis ved at være ovenpå igen. Men det betød desværre en del for min første roman, som jeg pludselig ikke var i stand til at lave ret meget markedsføring for.
Men har da alligevel nået noget med den:
  • At få den anmeldt 5 steder.
  • At få den omtalt i to lokal aviser og i alt for damerne.
  • At få den med i NewPub og Arnold Buscks første bogkort runde.
  • At få den ud på biblioteker, uden en lektorudtalelse. 
  • At få den nomineret til Spar Nords Karin Michaëlis Pris 2015 ved "ordets dag" i Randers her  d. 24 oktober.
  • At få lavet forside billeder til hele serien, (som i alt bliver på 4 bøger).
  • At få en forfatterprofil på Facebook, hvor jeg løbende har holdt konkurrencer.
  • Og nårh ja - fået udgivet min første lydbog :-D Det var virkelig et super spændende eksperiment, som super seje Sarah klarede for mig (ja lidt fun, at oplæseren hedder det samme som min hovedperson ;-) ) 

Desuden har 2015 også budt på:
  • At få bog 2: "En ny mission" udgivet og anmeldt 3 steder.
  • At få skrevet bog 3: "Freylands hemmelighed" og gjort klar til udgivelse i december.
  • At møde en masse nye spændende forfatter til NewPubs torsdags bar i Århus.

Må sige at jeg er ved at gå lidt kold i serien lige nu, som mangler den afsluttende bog: "krigens smerte," så har forsøgt at kaste mig ud i forskellige plots. Ikke noget der har fanget sådan rigtig. Ikke før nu i hvert fald. Har endelig fået et plot, som jeg tror på og som jeg i mit hoved konstant går og bygger videre på.  Håber 2016 kommer til at se mere lys ud end jeg ikke altid har følt 2015 har været.

Også vil jeg meget gerne have denne her blog til at kører lidt mere. Få skrevet mine tanker, ideer og det der rører sig for mine bøger ned lidt oftere.